Vi har pladser igen på holdet efter sommerferien. Skriv os en mail, så finder vi en gang, hvor I kan komme på besøg og teste spejder af.
Alle familier er velkommen til at komme og være med til spejder og mærke noget af det fantastiske fællesskab spejderne har og hvordan vi bruger og passer på naturen, når den danner ramme for vores aktiviteter.
Har du et barn, der kunne tænke sig at være spejder, så kom vær med. Det er op til familien selv, hvor gammel barnet er. Anbefalingen fra DDS er fra 3 år, men vi mener sagtens at der kan laves godt spejderarbejde for en familie med et barn på 2 år, så tøv ikke og kig forbi.
Rent praktisk vil barnet blive meldt ind i gruppen og der følger automatisk en voksen med. Man er altid velkommen til at deltage hele familien i familiespejdermøderne.
Vi har ikke et fast mødeinterval, da børnefamilier har meget at se til. Vi mødes generelt en søndag i tidsrummet kl. 10 - 12. Vi vil prioritere at der indgår en form for snack i hvert møde. Man er velkommen til at spise medbragt frokost i spejderhytten efter møderne.
Mødeplan 2025
Vores planlagte familiespejderdage i 2025 er:
Mandag d. 23. juni. kl.17: Vi holder sommerafslutning til Sankt Hans med hele spejdergruppen. Hele familien er velkommen.
Søndag d. 3. august kl. 10-12: Vi mødes ved Den Permanente (strand) og skal kigge på hvilke dyr, der findes i vandet. Der er også tid til en badetur.
Søndag d. 14. sep. kl. 10-12: Vi tager førstehjælpsmærket (del 1). Det handler om at øve sig i at hjælpe andre i pressede situationer. Når vi er færdige, så får man et mærke, som man kan sy på sin spejderuniform.
Søndag d. 28. sep. kl. 10-12: Vi tager førstehjælpsmærket (del 2). Det handler om at øve sig i at hjælpe andre i pressede situationer. Når vi er færdige, så får man et mærke, som man kan sy på sin spejderuniform.
Søndag d. 26. oktober kl. 10-12: Vi skal prøve kræfter med det der hedder Sciencepiraterne - det er når man bringer naturvidenskab ind i spejderiet.
Søndag d. 23. november kl. 10-12: Vi skal kigge nærmere på hvordan naturen ser ud om efteråret.
Mandag d. 8. dec. kl. 16 - 18: Vi holder juleafslutning og laver risengrød over bål til alle.