Traditionen tro tager vi på juletur til Ryekol ved Gammel Ry. Der bliver masser af julehygge og gode aktiviteter for alle!
Turen er en hyttetur. Alle undtagen juniorer og trop sover inde, men vi er udendørs en stor del af tiden.
Mikro- og minispejdere skal have en voksen med på juleturen.
Vi arrangerer fælles transport, og vi forventer, at alle kører med i bussen. Har I særlig grund til at køre i egen bil, skal det meddeles ved tilmelding af hensyn til busbestillingen. Man deltager på hele turen.
Hvornår Afgang fra lokalerne på Skovvangsvej lørdag den 27. november kl. 9.00.
Hjemkomst samme sted søndag den 28. november ca. kl. 15.30.
Vi hjælpes ad med at pakke gruppens grej ud, inden vi tager hjem.
Pris 250 kr. pr. person over 3 år, gratis for børn under 3 år. Betaling går til hytteleje, mad, aktiviteter og transport.
Tilmelding Tilmelding senest fredag den 5. november kl. 19.30. Alle deltagere tilmeldes enkeltvis på hjemmesiden (børn under 3 år skrives på en forælders tilmelding under Bemærkninger). Det er ikke muligt at tilmelde herefter og betaling returneres ikke. Meld afbud, hvis I bliver forhindret. Tilmelding er først til mølle og der er et loft på 100 personer. Evt. oprettes venteliste.
Pakkeliste Madpakke til frokost lørdag, udstyr til overnatning indendørs på madrasser, lagen skal medbringes!, indesko, varmt udetøj, regntøj, varmt fodtøj, eventuelt nissehue, toiletsager.Forældre må gerne medbringe lidt lommepenge til brug lørdag aften.
Juniorer og trop skal medbringe udstyr til overnatning i telt/shelter. Gerne to liggeunderlag, ekstra tæppe.
Det aftales nærmere mellem tropsspejderne og tropslederne.