Gruppens sommerlejr går i år til Kulsø Spejdercenter (også kendt som vores pinselejrsted). Vi skal med Aros og Århus Skov divisioner, hvilket vil sige alle vores dejlige nabogrupper og en enkelt gruppe fra Samsø. Vi ved allerede nu, at vi cirka bliver 800 mennesker fordelt på hele lejren, men bor selvfølgelig med vores egen gruppe.
Centerfolkene på Kulsø hjælper os med at få det hele til at spille og så har vi nogle seje udvalgsfolk der har lagt en masse planlægningstimer i, så vi med garanti får en smadderfed lejr.
Fordi vi er så mange med til holde styr på det hele, så skal vi også have tilmeldinger og informationer i god tid.
Denne tilmelding fungerer som en bindende tilmelding. Vi har ikke mulighed for at eftertilmelde efter datofristen.
Vi har selvfølgelig mulighed for at lave en venteliste, hvis der nu er nogle der bliver syge eller andet inden lejren. Derved kan der om muligt byttes pladser.
Når tilmeldingen er oprettet er det ikke muligt at få pengene retur, hvis der opstår sygdom eller andet der forhindre. Vi vil selvfølgelig gøre vores for, at der måske er en fra ventelisten der kan overtage pladsen.
Informationerne her er få, når vi når nærmere vil vi selvfølgelig sende alle de oplysninger der mangler.
Den mere sjove og vigtige indbydelse med endnu flere informationer findes her som download hvis du klikker på billedet.