12.Århus : Mini (2-3 klasse)

Hvad er minispejdere

Minispejder er for børn der går i 2.eller 3.klasse. Det handler om at lære kammeratskab og at være ude i naturen.

Lige nu har vi ikke plads til flere minispejdere der går i 2. klasse, men du kan blive skrevet på vores venteliste. Kontakt minilederne på ml [at] 12aarhus.dk inden I kommer forbi.

Vi mødes en gang om ugen ved vores lokale på Skovvangsvej, men derudover har vi også både endagsture, og ture med overnatninger. Nogle gange er vi på tur bare minispejderne, andre gange er vi af sted sammen med andre minispejdere i Århus, eller sammen med andre afdelinger fra 12. Århus.

Hvad laver minispejderne

Spejder er sjovt og udfordrende

Som minispejder får man gode kammerater, lærer en masse spændende ting og har det sjovt samtidig. Vi lærer ved at prøve tingende selv. ”Learning by doing”, som det heder, er et af grundprincipperne i spejderbevægelsen.

På møderne er vi meget ofte ude og tager sommetider i skoven eller på stranden. Vi øver grundlæggende spejderfærdigheder, som for eksempel hvordan man tænder et bål og hvordan man snitter med en dolk og bruger en sav på den rigtige måde. Når vi færdes i naturen lærer vi noget om den og om at passe på den. Vi bruger vores sanser og vores fantasi og vi leger en masse sjove lege.

Minispejderne er inddelt i patruljer på 5-8 børn. En patrulje løser forskellige opgaver sammen, følges ad når de er på løb, sover i telt sammen når de er på lejr o.s.v. Det giver øvelse i at samarbejde og et stærkt kammeratskab. Vi oplever at vi kan mere sammen end hver for sig og at vores forskelligheder kan være en styrke.

Er der mange minispejdere?

Lige for tiden er vi godt 25 minispejdere i 12. Århus. For at holde styr på dem er vi 4 voksne ledere.

Vil du være minispejder?

Hvis du vil prøve hvordan det er at være minispejder, så kom ned til et af vores møder og prøv!

Vi mødes fast hver tirsdag kl 17.30-19.30 ved lokalerne på Skovvangsvej 127. Når skolerne holder ferie eller har fridag holder vi også fri.

Nå vi er i skoven mødes vi ved ishuset ved Marienlund.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte Darma Duus, tlf.: 4050 0577, e-mail: ml [at] 12aarhus.dk

©2005-2018 12.Århus Gruppe, DDS