12.Århus : Junior (4-5 klasse)

Om juniorgrenen

Møderne

Juniorgrenen er for spejdere der går i 4. eller 5. klasse.
Vi holder møde hver torsdag 18.00-20.00 i lokalerne på Skovvangsvej.

Aktiviteterne

I juniorgrenen er børnene delt op i patruljer med 4-6 børn i hver. I patruljerne har børnene muligheder til selv at være med til at planlægge selvstændige projekter, som så bliver gennemført i patruljerne. Til andre tider planlægger er det lederne der planlægger aktiviteterne.
Arbejdet i patruljen giver som sagt børnene mulighed for at være med til at planlægge aktiviteterne, men det gør også at spejderne lærer at samarbejde og tage hensyn til de øvrige patruljemedlemmer.

Kammeratskabet

Det vigtigste for alle vores aktiviteter er at give juniorspejderne muligheder for at knytte venskaber og bånd, som er med til at give endnu flere gode og sjove oplevelser på møder og ture.

Turene

I juniorgrenen tager vi selvfølgelig med gruppen på både Juletur, Pinsetur og Sommerlejr. Derudover tager vi gerne af sted på et par weekendture alene i juniorgrenen, og deltager også i de ture, som bliver arrangeret for alle junior i Aros Division.

Friluftsliv

Det er meget vigtigt for os, at børnene får nogle gode friluftsoplevelser. Når vi er ude, er det vigtigt at børnene lærer at begå sig i naturen. En stor del af vores udendørsaktiviteter er bygget op omkring lejrliv, og derfor er det vigtigt at børnene lærer en masse af de basale spejderfærdigheder, som er nødvendige i opbygningen og livet i en lejr.

Lederne

Vi er lige nu tre ledere i juniorgrenen:
Kontakt: Maiken Bjerg Møller tlf. 2262 4193 jl [at] 12aarhus.dk

©2005-2018 12.Århus Gruppe, DDS